BR kommer igen til byen

Her åbner de første 15 nye BR-butikker

BR er klar med navne på de første 15 steder, hvor der i de kommende måneder vil åbne en ny legetøjsbutik med fokus på oplevelser. I alt regner BR med at åbne cirka 25 butikker i hele landet i løbet af foråret

BR vil i løbet af de kommende måneder åbne 26 butikker i Danmark. I kølvandet på de første annoncerede butiksåbninger i sidste uge er kæden nu klar med yderligere 11 adresser, hvor BR vil slå dørene op og byde indenfor i en ny legetøjsbutik.

– Opbakningen til BR fra alle egne af Danmark har været overvældende. Der er ingen tvivl om, at den glade fætter med bjørneskindshuen kan noget særligt for danske børn og børnefamilier. Derfor er jeg glad for, at vi har alle de kommende butikker på plads, og vi ser frem til at åbne alle 26 i den kommende tid, fortæller BR-kædens nyudnævnte chef Charlotte From.

Opgaverne inden de 26 åbninger er mange. En af dem er at få ansat butikspersonale, som brænder for legetøj og kan være med til skabe de oplevelser, BR gerne vil byde på:

– Vi skal have ansat mindst 300 nye kolleger, som skal kunne begejstre børn og deres forældre. Nu, hvor forårets butiksåbninger er er på plads, glæder vi os til at slå alle stillingerne op. Vi har heldigvis allerede modtaget mange uopfordrede ansøgere fra dygtige kandidater, og jeg er ikke i tvivl om, at kunderne kommer til at møde nogle meget engagerede og dygtige BR-medarbejdere, når vi åbner butikkerne, uddyber Charlotte From.

De cirka 300 stillinger vil blive opslået og besat løbende.

Her åbner 11 BR-butikker

  • Holbæk, Frejasvej 16
  • Tåstrup, Mårkærvej 15
  • Tilst, Anelystparken 2-4
  • Randers, Marsvej 33
  • Aalborg, Løven 2
  • Hjørring, Bispetorv 4
  • Esbjerg, Gl. Vardevej 243
  • Kolding, Egtved Allé 3
  • Næstved, Vestergårdsvej 8
  • Viborg, Holstebrovej 81C
  • Holstebro, Nyholmvej 12

Se de første 15 placeringer her

Baggrund

I december annoncerede TOP-TOY lukning af samtlige Toys’R’Us- og BR-butikker i Danmark, efter at virksomheden gik konkurs. Efterfølgende indgik Salling Group, der blandt andet står bag kæderne, føtex, Bilka, Netto, Wupti.com og Salling Stormagasiner, en aftale med kurator i konkursboet om køb af TOP-TOY’s samlede danske varelager samt rettigheder til at anvende BR-navnet på det danske marked.
Salling Group har efterfølgende uafhængigt af konkursboet ført individuelle forhandlinger med udlejere landet over om ledige butikslokaler. Det er disse forhandlinger, som nu munder ud i godt 25 nye butiksåbninger

Pressemeddelelse fra Salling Group