Svampegift fundet i hver tredje drikkevandsboring

Ny opgørelse viser, at grundvandet er forurenet med svampegift flere steder.

Når du åbner for vandhanen, er der stor risiko for, at svampegiften dimethylsulfamid (DMS) findes i drikkevandet.

Næsten hver tredje undersøgte drikkevandsboring i Danmark indeholder nemlig rester af svampegiften, viser ny opgørelse fra De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

”Den værste forurening af grundvandet med et pesticidstof, vi har set indtil nu,” siger seniorforsker fra GEUS, Anders Risbjerg Johnsen, til DR.

Svampemidlet DMS er nu det hyppigst forekommende sprøjtegift i de almene vandværkers boringskontrol.

Trussel mod rent drikkevand

DMS i grundvandet er bekymrende, fordi det ikke kan filtreres fra på samme måde som andre stoffer. Derfor ender det direkte i drikkevandet, hvor det kan være nødvendigt at fortynde med rent drikkevand.

– Det er en sindssyg alvorlig situation, vi står i. DMS er en trussel mod drikkevandet, fordi stoffet ikke kan holdes tilbage i kulfiltre, og fordi stoffet kan nedbrydes til kræftfremkaldende stoffer ved ozonering. Vandværkerne har lige nu kun mulighed for at lukke boringer eller fortynde vandet, siger Walter Brüsch, der er geolog og grundvandsekspert hos Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere: Vandværker fortynder drikkevandet.

Selvom stoffet er blevet brugt siden 1950’erne, så ved man meget lidt om, hvor skadeligt det er for mennesker. Til DR udtaler Hans Sanderson, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet:

Om den nye opgørelse:

  • 1.565 ud af omkring 6.300 drikkevandsboringer ved almene vandværker er nu undersøgt for DMS, og det er påvist i 481 ud af de undersøgte boringer (30,7 procent).
  • Indholdet var højere end grænseværdien for drikkevand i 128 af de undersøgte boringer (8,2 procent).
  • DMS er dermed det hyppigst forekommende pesticidstof i de almene vandværkers boringskontrol.

Kilde: Det geologiske datacenter ‘De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland’ (GEUS)

”Vi ved meget om, hvor stoffet kommer fra, men vi kender faktisk ikke til giftigheden af det. Det kræver længerevarende studier, der simpelthen ikke er foretaget,” siger han.

Derfor er det ikke til at vide, hvilke konsekvenser stoffet har for mennesker endnu. Men det ændrer ikke på, at vandværkerne står over for en kæmpe udfordring med at minimere indholdet af DMS.

Vandværker som gidsler

For vandværkerne er der ingen mulighed for at rense vandet for DMS. De fleste fortynder med rent vand, så koncentrationen af svampegiften bliver lavere. Og hvis grænseværdien for DMS er overskredet, så kan drikkevandsboringen blive lukket.

Som løsning på problemet med DMS kan vandværker flytte vandboringerne til ikke-forurenede områder og lave lokale vandfonde, vurderer Walter Brüsch.

– Vandværkerne får massive problemer med DMS og med andre pesticidrester. De har ikke mulighed for at agerer mod DMS, som det ser ud nu. En løsning kan være, at flytte drikkevandsboringer hen til områder, hvor der ikke er forurenet. Men det bliver dyrt for dem, siger han.

Han mener, at det er nødvendigt at gøre noget, når 8,2 procent af de undersøgte vandboringer overskrider grænseværdien for DMS.

Svampegiften findes i store dele af landet, men særligt er hovedstadsområdet og Fyn udsatte for sprøjtegift. Det er især blevet brugt til at bekæmpe svampesygdomme i frugt, bær og tomater og til træbeskyttelsesmidler og udendørsmaling.