AARHUS UNITED FORLÆNGER FIRE ÅR MED HEINE ERIKSEN

Foto: Patrick Møller

Heine Eriksen har stået ved roret siden Aarhus United blev søsat som klub i foråret 2017, og det har vist sig at være den helt rigtige kombination for begge parter. Så rigtig, at der nu er papir på et samarbejde fire år frem.

”Jeg trives rigtig godt i Aarhus og i Aarhus United, og jeg har en tæt dialog med klubbens ledelse, så jeg ved hvilke initiativer og ambitioner, der arbejdes frem imod. Det passer mig fortrinligt, og samtidig nyder jeg dagligt arbejdet med vores spillertrup, som hele tiden løfter sig og udvikler sig. Det er præcis sådan et miljø, jeg ønsker at være i, så det har hele tiden været min primære prioritet at blive i Aarhus United,” forklarer Heine Eriksen.