Nikolai Tiedemann fra Egaa Gymnasium vandt hovedprisen ved Årets Unge Forsker

Hovedprisen i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere, går i år til den 19-årige elev på Egaa Gymnasium, Nikolai Tiedemann.

 

Jagten på den perfekte sejler indbragte i dag Nikolai Tiedemann fra Egaa Gymnasium titlen som Årets Unge Forsker ved finalen i den naturvidenskabelige talentkonkurrence i København, som Astra -det nationale naturfagscenter arrangerer. Nikolai Tiedemann vandt foran 66 andre forskertalenter, som havde kvalificeret sig efter semifinaler landet over.

 

Den 19-årige århusianer er selv entusiastisk Europajolle-sejler, og han har opstillet naturvidenskabelige metoder til at definere en model for den perfekte sejler. Ved at lave en kraftanalyse af Europajollen og af sejleren i den, kan man finde sammenhængen mellem bådens fart, kraften i sejlet og atletens bevægelser i jollen.

Det har Nikolai Tiedemann beskrevet så overbevisende, at juryen bestående af 42 fagfolk besluttede at vende tommelen i vejret med en usædvanlig positiv motivering:

 

”Udstyret med viden og vilje har Nikolai kastet sig ud i dette knopskydende projekt, som rummer utroligt mange facetter: Modelbygning, vindtunnel, videoanalyse, differentiel accelerometri og test på åbent hav.”

Nikolai er fabelagtig innovativ og evner at finde, motivere og involvere relevante eksperter fra forskere over atleter til arkitekter, ” skriver fagjuryen.

 

Triumf for Egaa Gymnasium

Nikolai Tiedemann vandt hovedprisen i senior-kategorien, men konkurrencen var skarp ikke mindst fra hans egne gymnasiekammerater. Finalen blev nemlig en sand triumf for Egaa Gymnasium, der satte sig på ikke mindre end seks af de 12 priser i den landsdækkende finale. Foruden Nicolai Tiedemann vandt også Signe Søndergaard Høgh en 1. præmie i kategorien life science for et projekt om bakteriel overlevelse.

I alt havde 112 grundskoleelever og 67 gymnasieelever kvalificeret sig til den nationale finale i Unge Forskere efter fem semifinaler i landets regioner.

Der blev uddelt priser til vindere i tre forskellige spor: Life science, physical science og technology. Udover vinderpriserne dystede deltagerne om præmier for over
300.000 kr., samt en lang række særpriser og rejselegater.

Forskertalenterne kommer fra grundskoler og almene og tekniske gymnasier i hele Danmark.

Programleder i Unge Forskere, Katrine Bruhn Holck, glæder sig over at se, hvor nysgerrige og innovative de unge deltagere er i deres tilgang til de problemstillinger, de har arbejdet med

 

“Det er fantastisk at se, hvor stor viden, de unge deltagere har – det rækker langt ud over deres alder. Jeg håber, at de fortsætter i samme naturfaglige retning. Som nationalt naturfagscenter arbejder vi netop for at støtte, udfordre og motivere de dygtigste elever, så de kan udnytte deres potentiale til fordel for samfundet og deres egne fremtidsmuligheder.”

 

Med prisen følger en check på 25.000 kroner.

 

Vindere Senior 2019

Samlet vinder

Den perfekte Europa-jolle-sejler

Nikolai Tiedemann, Egaa Gymnasium, Aarhus

 

Motivering:

Den samlede vinder af Unge Forskere 2019 har formået at lave et hidtil uset projekt som kombinerer flere emner under et banner, drevet af sin egen motivation. Sjældent har vi set en der ikke bare formår at engagere tilhørerne, men også eksperter der tjener projektets sag.

I dette unikke projekt går metode, analyse og formål op i en højere enhed. Men der hvor den unge forsker sætter trumf på, er i projektets originalitet og hans eget drive, som har givet det en løbende udvikling, enorm dybde og liv. Måske vi her ser en potentiel revolution af jollesejlads.

 

  1. præmie Life Science

Bakteriel overlevelse

Signe Søndergaard Høgh, Egaa Gymnasium, Aarhus

Rejsepræmie: Intel ISEF

 

Motivering:

Projektet tager en meget relevant problematik op og giver en super realistisk og simpelt forslag til en løsning. Hendes ide er så original at hun tydeligvis helt selv er kommet på den.

Deltageren har udvist en en god forståelse for naturvidenskabelig metode og praksis. Hun har udviklet metoden uden at tage nogle genveje.

Signe fremstår meget selvsikker i sin præsentation, og har uden megen hjælp selv fundet frem til en håndgribelig løsning på hvordan man holder operationsudstyr rent i den 3. verden kun ved hjælp af ting man kan finde i en hver husholdning.

 

  1. præmie Physical Science

Den perfekte Europa-jolle-sejler

Nikolai Tiedemann, Egaa Gymnasium, Aarhus

Rejsepræmie: EUCYS

 

Motivering:

Kan eliteidræt nå endnu højere mål ved at møde naturvidenskab? JA, er det overbevisende svar fra Nikolai Tiedemann, hvis projekt forener eliteidræt med fysik, data analyse og entreprenørskab.

Udstyret med viden og vilje har Nikolai kastet sig ud i dette knopskydende projekt, som rummer utroligt mange facetter: Modelbygning, vindtunnel, videoanalyse, differentiel accelerometri, og test på åbent hav.

Nikolai er fabelagtig innovativ og evner at finde, motivere og involvere relevante eksperter fra forskere over atleter til arkitekter. Projektet har for længst fået et liv ud over denne konkurrence, og det er nok kun et spørgsmål om tid, inden Nikolai bliver hyret som sejlsports-konsulent for Team Danmark.

 

  1. præmie Technology

Vingespidsers indflydelse på flyvingers effektivitet

Magnus Quaade Oddershede, Gladsaxe Gymnasium, Gladsaxe

Rejsepræmie: EUCYS, Intel ISEF

 

Motivering:

Vinderen af technology senior kategorien demonstrerer en udstrakt forståelse for anvendt matematik og fysisk modellering på et niveau langt over det forventede. Koblet med en forbilledlig udførsel af praktiske eksperimenter, vækker projektet en solid tillid til de opnåede resultater.

Den unge forsker udviser en modenhed og en målrettethed omkring et så aktuelt problem som energiforbrug i forbindelse med flytransport. Magnus’ løsning kan medvirke til en drastisk reduktion af flybranchens CO2-udledning gennem et nyt design af en vingespids.

Han benchmarker sit eget design imod eksisterende kommercielle løsninger og efterviser en markant effektivitetsforøgelse.

 

  1. præmie Life Science

MRSA og antimikrobielle peptider

Emma Paydari, Egaa Gymnasium, Aarhus

Rejsepræmie: CAST

 

  1. præmie Physical Science

Computerkemi til optimering af solenergibatteri

David Nørgaard Essenbæk, Egaa Gymnasium, Aarhus

Rejsepræmie: CAST

 

  1. præmie Technology

Anti-wrinkle hudcreme af æbleskræl

Yasmin El Youssef, Teknisk Gymnasium LF, Guldborgsund

Rejsepræmie: BAST

 

  1. præmie Life Science

Musikterapi og demens

Thea Holm Graversen, Risskov Gymanisum, Aarhus

Rejsepræmie: BAST

 

  1. præmie Life Science

Mutationer i bælgplanter

Ida Marie Hemdorff Eriksen, Egaa Gymnasium, Aarhus

Rejsepræmie: Intel ISEF

 

  1. præmie Physical Science

Superledning – udødelig strøm og flyvende magneter

Marius Vendelbo Bjørnbak Brix, Rønde Gymnasium, Syddjurs

Rejsepræmie: CAST

 

  1. præmie Technology

Optimering af systemdesign ved tidligere generationer af insulinpumper med brug af peptidhormonet glukagon

Jonas Hannibal Møller, Anna Venø Liljegren og Ida Nørrung Ploug, Gefion Gymnasium, København

Rejsepræmie: Norge

 

  1. præmie Life Science

Den forunderlige natur bag svampen Ophiocordyceps unilateralis

Klaes Vincent Lenbroch, Egaa Gymnasium, Aarhus

 

  1. præmie Physical Science

Genetisk optimering af todimensionelle vingeprofiler

Elvin Chen, Odense Tekniske Gymnasium, Odense

 

 

Sponsorpræmier

 

Novozymes Rejselegat

Biobrændstof

Markus Klitgaard Friis, Egaa Gymnasium, Aarhus

 

IUG Engineering Challenge

RETA

Jimmie Frank Thestrup Byg, Andreas Duerlund Rasmussen, Odense Tekniske Gymnasium, Odense

 

 

DTU Challenge: Engineer the Future

Genetisk optimering af todimensionelle vingeprofiler

Elvin Chen, Odense Tekniske Gymnasium, Odense

 

Bakteriel overlevelse

Signe Søndergaard Høgh, Egaa Gymnasium, Aarhus

 

 

SIYSS (The Stockholm International Youth Science Seminar)

Den perfekte Europa-jolle-sejler

Nikolai Tiedemann, Egaa Gymnasium, Aarhus

 

Lundbeckfondens Formidlingspris

Vingespidsers indflydelse på fly vingers effektivitet

Magnus Quaade Oddershede, Gladsaxe Gymnasium, Gladsaxe

 

 

 

Stockholm Junior Water Price

Identifikation af mikroplast

Tobias Washeim, Kristian Katholm Nielsen og Sebastian Lykke Dalsgaard, Egaa gymnasium

 

FLSchmith

Identifikation af mikroplast

Tobias Washeim, Kristian Katholm Nielsen og Sebastian Lykke Dalsgaard, Egaa gymnasium

 

RUC Challenge

Bakteriers mulige påvirkning på laktase

Freja Foget Andersen, Mette Marie Bjerg Boiesen, Viborg Katedralskole, Viborg

 

Blooms forsknings- og formidlingspris

Vingespidsers indflydelse på fly vingers effektivitet

Magnus Quaade Oddershede, Gladsaxe Gymnasium, Gladsaxe

 

SDU Challenge

Genetisk optimering af todimensionelle vingeprofiler

Elvin Chen, Odense Tekniske Gymnasium, Odense

 

 

Herunder samtlige prisvindere 2019:

Junior vindere

Samlet vinder

MUHSIK – et produktivitetsoptimerende middel

Emma Weiss Nielsen, Erritsø Fællesskole, Fredericia

 

Motivering:

Gennem en overbevisende og exceptionel stærkt naturvidenskabelig fremgangsmåde, finder Emma en metode til at optimere produktionen hos malkekvæg. Dermed adresserer hun en løsning, der taler ind i problematikken omkring fødevareproduktion og klimabelastning. Det er et projekt, der fortjener opmærksomhed og har et stort potentiale for yderligere forskning.

 

  1. præmie Life Science

MUHSIK – et produktivitetsoptimerende middel

Emma Weiss Nielsen, Erritsø Fællesskole, 9. klasse, Fredericia Kommune

Rejsepræmie: EUCYS

 

Motivering:

Vinderprojektet kombinerer på fornem vis forskellige fagområder, hvor deltagerens store interesse for og viden om musik bruges i en naturfaglig sammenhæng til at optimere produktiviteten hos malkekvæg. Du arbejder systematisk og målrettet, og du er i stand til at nytænke forsøgselementer, hvilket viser en formidabel beherskelse og kendskab til den naturvidenskabelige metode. Endelig besidder du evnen til klart og tydeligt at formidle din forskning på højt fagligt niveau.

 

  1. præmie Physical Science

Blind Vision – En ny måde at se

Jeppe Grauert Krat, Lucas Norlander og Anders Ravn Olsen, Krogårdskolen, Greve Kommune

 

Motivering:

Innovativ ide om en ultralydssensor, som er udviklet til blinde i samarbejde med Dansk Blindesamfund. Gruppen har kontinuerligt udviklet og forbedret deres prototype gennem test, programmering og feedback fra målgruppen. Ideen har stort potentiale til at blive et færdigt produkt til stor glæde for især unge blinde.

 

  1. præmie Technology

NoPass

Bertram Madsen og Thomas Brene Jepsen, Bagsværd Kostskole og Gymnasium, 9. klasse, Gladsaxe Kommune

 

Motivering:

Bertram og Thomas har med deres høje niveau og engagement formået at lave et enormt gennemtænkt produkt. De fleste i juryen ville have købt det på stedet, hvis det havde været på markedet – Dét er helt uden at tage højde for de store forbedringer drengene allerede har på tegnebrættet. Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke juryen at finde huller i deres viden. Selv i senior kategorien ville de have gjort sig godt.

 

  1. præmie Life Science

Bio-bind

Anna Louise Lendal Holm, Filuca Krebs og Freja Johansen, Skt. Josefs Skole, 9. klasse, Roskilde Kommune

 

  1. præmie Physical Science

Den ideelle halfpipe

Adam Bøgelund Hansen, Skt. Josefs Skole, 9. klasse, Roskilde Kommune

 

  1. præmie Technology

Ortus

Anders Bojesen Larsen, Victor Schjerning og Frederik Aagaard Nielsen, Nordborg Slots Efterskole, 9. og 10. klasse, Sønderborg Kommune

 

 

  1. præmie Life Science

Reduktion af biluheld med hjorte involveret

Degania Laura S. Feig, Sarah B. H. Brich og Sander Pedersen, Rønde Skole, 9. klasse, Syddjurs Kommune

 

  1. præmie Physical Science

Asfalts farve og refleksion – et bidrag til at reducere global opvarmning?

Nicoline Rengtved Lundegaard, Cecilie Pinholdt, 7. klasse, Trekronerskolen, Roskilde Kommune

 

  1. præmie Technology

Naturligt komposit

Peter Sensbery Bune Madsen, Magnus Juhl Hansen, Skals Efterskole, 9. klasse, Viborg Kommune

 

  1. præmie Life Science

Vandopløseligt cigaretfilter

Mathias van Beest, Lucas Filbert, Sydvestjyllands Efterskole, Esbjerg Kommune

 

  1. præmie Life Science

ReXpire

Lucas Nordenkjær, Nordborg Slots Efterskole, 9. klasse, Sønderborg Kommune

 

  1. præmie Technology

Udendørs nulenergikøleskab. Jordafkøling, vakuum og UVC-lys

Frederikke Kalmar, Nanna Kalmar, Ryomgaard Realskole, 8. klasse, Syddjurs Kommune

 

Sponsorpræmier

 

Novozymes Challenge

BioTimer

Jakob William Højrup, Jeppe Weiss Nielsen, Noah Lybecker Borg, Nordborg Slots Efterskole, 10. klasse, Sønderborg Kommune

 

Lundbeckfondens Formidlingspris

Den ideelle halfpipe

Adam Bøgelund Hansen, Skt. Josefs Skole, Roskilde Kommune

 

IUG Engineering Challenge

NH3 – Bushreaktor

Mona Jordan, Mikkel Persson, Frej Berri Lejre, Flakkebjerg Efterskole, Slagelse Kommune

 

DTU Challenge

ReXpire

Lucas Nordenkjær, Nordborg Slots Efterskole, 9. klasse, Sønderborg Kommune

 

RUC Challenge

Den ideelle halfpipe

Adam Bøgelund Hansen, Skt. Josefs Skole, 9. klasse, Roskilde Kommune