Kapsejlads i Uniparken

Trods vekslende vejrforhold var der godt pakket i Uniparken til dette års Kapsejlads.

Ustadig er et mildt udtryk at bruge, hvis man skal beskrive vejret i byen i dag. Men hverken hagl, regn, sol eller midtimellem kan holde byens mange studerende fra at samles i Universitetsparken til den årlige kapsejlads. Så selvom det krævede avanceret påklædning for at sikre sig mod dagens vejrelementer, var der godt fyldt op, da de første heat blev blæst i gang.

Kapsejladsen har eksisteret siden 1991, og er drevet af frivillige på Aarhus Universitet.