Helhedsorienteret beskæftigelsesindsats – gammel vin på nye flasker eller det nye sort?

VIA University College

Da jeg i 1991 blev uddannet socialrådgiver, var helhedssynet et centralt element i socialt arbejde, som også blev integreret i den nye Lov om Kommunal Aktivering. I den mellemliggende periode er helhedssynet imidlertid blevet trængt noget i baggrunden af workfirst- og incitamentsfokus i den beskæftigelsesrettede indsats.

Heldigvis viser både ny forskning og den politiske udvikling, at helhedsorienteret indsats, med et parallelt fokus på arbejdsmarkedstilknytning og social- og sundhedsmæssige indsatser, er det, der skal til for at kvalificere indsatsen med udsatte borgere.

‘Retrobestemmelsen’ i Retssikkerhedslovens § 5 om, at borgerne har ret til helhedsorienteret sagsbehandling på tværs af lovgivning og kommunale siloer, kommer nu til syne igen som grundlæggende princip i den kommende lov om helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer.

Og mange kommuner – heriblandt Aarhus – er da også allerede i fuld gang med at organisere indsatsen på tværs af forvaltninger og med borgeren i centrum.

Opgaven med at få den tværgående koordinering og samarbejdet til at hænge sammen og give mening kræver solide tværfaglige kompetencer. Tværfaglighed er en ekstra faglighed, og VIA står klar til byde ind med nyeste viden og værktøjer på området.

Så uanset om du er leder eller medarbejder, så tag et kig på diplommodulet i koordinering og samarbejdeog kontakt mig meget gerne for en nærmere snak om mulighederne.

Venlig hilsen
Edda Luth

P.S.
Helhedsorienteret indsats anno 2019 er både – og!