Politiet efterlyser mulig farlig mand

OPDATERING: Den 25-årige mand vi efterlyste tidligere i dag, har nu selv henvendt sig på Psykiatrisk Hospital i Aarhus. Tak for hjælpen til jer alle.

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde frem til en 25-årig mand, der er gået fra psykiatrisk hospital, hvor han afsoner en dom.

Den 25-årige var den 22. maj om eftermiddagen på uledsaget udgang fra Psykiatrisk Hospital i Aarhus. Han vendte dog aldrig tilbage som aftalt, og det har ikke været muligt for politiet at finde frem til, hvor han opholder sig.

Østjyllands Politi beder derfor nu offentligheden om hjælp til at finde frem til ham. Han beskrives som:

 

  • 25 år gammel
  • Ca. 185 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Sort, kort hår
  • Brune øjne

Såfremt man ser ham, skal man ikke tage kontakt til ham, da han kan være farlig. Man skal i stedet ringe til politiet på telefon 114.