Danske rockhelte The Sandmen gæster VoxHall

Den 31. maj udgav The Sandmen deres nye single “Fra Over Skyerne”. Det er en anti-krigssang fra de danske rockhelte, der de seneste 30 år har leveret klassikere som “5 Minutes Past Loneliness”, “House In The Country”, “Devil’s Way” og “Long Leg Sally”. Den nye single, “Fra Over Skyerne”, fastholder The Sandmens autentiske rå lyd og tilføjer et sublimt 2019-feel. Denne aften vender bandet tilbage til VoxHall i Aarhus.

“Fra Over Skyerne” vil være at finde på deres kommende album, der ser dagens lys til efteråret. Albummet viser en ny studiepræget side af bandet, der ellers har været kendt for at skabe deres albums i øvelokalet. På det nye album eksperimenteres der blandt andet med elektroniske features uden at gå på kompromis med deres rå signaturrock. I centrum er stadig Allan Vegenfeldts ikoniske stemme, der giver fornyet nerve til det danske sprog.

Dato: 6. december 2019
Pris: 240,-
Scene: VoxHall
Billetsalg: Fondenvoxhall.dk (fra den 12. juni klokken 10)