TRAIN præsenterer SAGA

Prog-rock-legenderne SAGA vender tilbage i 2020 med en verdensturné, og selv om de i 2017 tog på “The Final Chapter Tour”, så har de ikke kunnet holde fingrene fra tonerne og fødderne fra scenebrædderne og vender derfor tilbage.

Saga blev dannet i 1977 af brødrene Jim Crichton og Ian Crichton og har  siden debutpladen udkom i 1978, udgivet 21 albummer. Tidligt i karrieren – i 1981 – var Saga hovednavn på Roskilde Festival, hvor de spillede på den historiske Orange Canopy-scene.

Orkestret har været stamgæster i Danmark, hvor de har givet en lang række fantastiske koncerter, senest i 2017, som heldigvis ikke blev den sidste alligevel, så nu kommer de også endelig forbi TRAIN.

Dato: 19. Februar 2020, kl. 20.00

Billetpris: DKK 325,- (+ gebyr)

Billetsalget starter onsdag 13/06/19 10:00

Forsalg: https://www.ticketmaster.dk/event/200219?language=da-dk&camefrom=train&brand=dk_train