Dronningen ankommer med kongeskibet

Hendes Majestæt Dronningen ankommer tirsdag 25. juni med Kongeskibet Dannebrog til Aarhus Havn, hvor der er officiel modtagelse. Herefter vil Majestæten tage sommerophold på Marselisborg Slot.

Tirsdag 25. juni kl. 11 anløber Kongeskibet Dannebrog Havnepladsen ved Aarhus Havn (Pladsen mellem Navitas og Det gamle Toldkammer).

Dronningen vil herefter blive modtaget på kajen af 1. viceborgmester Camilla Fabricius, der vil udbringe et nifoldigt leve.

På Havnepladsen vil Majestæten hilse på andre repræsentanter for myndigheder mv. i Aarhus.

Der vil være faner fra soldaterforeninger og enheder i området samt fra Danmarkssamfundet.

Inden og under modtagelsen spiller Hjemmeværnets Musikkorps Aarhus.

.