Kasper valgte ledelsesvejen som ung læge

Kasper Selvig Jacobsen. Foto: Tonny Foghmar

For snart to år siden ankom Kasper Selvig Jacobsen som ung læge til den afdeling, der i dag hedder Hjerne- og Rygkirurgi. Han havde været på andre afdelinger tidligere, hvor han ind i mellem stillede spørgsmålstegn ved, om tingene blev gjort på den mest hensigtsmæssige måde. Han oplevede, at “plejer” herskede, men ikke altid, at det gode argument fulgte med. På et tidspunkt besluttede han sig for at forfølge nogle af de ting, der ikke gav mening.

– Jeg oplevede så, at nogle af de ting, jeg påtalte, rent faktisk ændrede sig. Der sad en ledelse, som var lydhør, og der skete ændringer. Det var en stor motivation for mig, fortæller 31-årige Kasper Selvig Jacobsen.

Et eksempel var, at afdelingen ikke havde en standard ordination for blodsukkermålinger og insulingivning til diabetespatienter, da Kasper startede. Det betød, at sygeplejersken eller lægen hver gang skulle ringe og snakke med den medicinske vagthavende, og det tog tid. Det var blot én ting, der gav mening at ændre.

Klar med lang liste
Efterhånden havde Kasper faktisk en lang liste med idéer til ting, som var værd at arbejde med. Derfor var han mere end parat, da kaospiloten Anders Wyke henvendte sig med projektet “Yngre læger på banen”, som netop forsøger at omsætte yngre lægers gode idéer til konkrete forbedringer og gøre op med, at man nogle gange skal have mange stjerner på skuldrene for at kunne komme frem med sine idéer.

– Man kan sagtens gå rundt med en masse idéer, men i hverdagen er der ikke altid tid til selv at gøre noget ved det, og man ved ikke, hvordan man bedst skal gribe det an. Det er her, at vi kan give konkrete værktøjer og sparring på ledelsesmæssige udfordringer, fortæller Anders Wyke.

Der var især én af de mange idéer på Kaspers liste, som var værd at forfølge. Kasper havde oplevet, at patienter i hele Region Midtjylland med symptomer på akut nerverodssammenklemning (f.eks. cauda equina) kun kunne få deres akutte MR-skanning foretaget hos Neuroradiologisk på AUH i vagttid. Disse patienter fik i en periode opholdsadresse hos Hjerne- og Rygkirurgi, og her oplevede Kasper at modtage rigtig mange patienter til skanning, som blev sendt retur til deres lokale hospital uden behov for operation. Da det er meget smertefuldt og ubehageligt for patienten at skulle fragtes en lang tur i en ambulance langt væk fra sit vante sygehus, er det en skanning, der er værd at undgå, hvis den ikke er nødvendig. Patienterne beskrev det som at være ”kastebolde” mellem hospitalerne.

– Jeg tænkte, at det måtte være muligt at få sorteret bedre i patienterne og løfte patientbehandlingen ved at ensrette behandlingsvejledningerne. Kriterierne for at sende patienterne af sted var ikke ens. Derfor ville vi gerne blive skarpere på, hvem der skulle tilbydes skanningen i vagttid, og hvem der ville have mest gavn af at vente til næste dag, fortæller Kasper.

Besparelser kan også være forbedringer
I samarbejde med den specialeansvarlige overlæge satte Kasper sig derfor for at lave en ny behandlingsvejledning for hele regionen med AUH som visiterende enhed, hvor man altid skal ringe til Hjerne- og Rygkirurgi på AUH først og snakke patientens symptomer grundigt igennem, inden man bestiller en akut MR-skanning.

– Det er et eksempel på, at man ser noget, der kan optimeres, og så gør man noget ved det. Projektet er ikke færdigt endnu, men meget peger på, at det er både en besparelse og en forbedring for patienterne, fortæller Kasper Selvig Jacobsen.

Kasper Selvig Jacobsen har med andre ord valgt ledelsesvejen som ung læge indtil videre, og på den baggrund blev han inviteret med til fællesmødet mellem Klinikforum og Lederforum for Kvalitet, hvor Region Midtjyllands øverste ledelse fik et indblik i hans erfaringer. Et oplæg, der skulle have varet 10 minutter, endte med en diskussion på 45 på grund af den overvældende interesse. En af dem, der var med, var lægefaglig direktør på AUH, Jørgen Schøler Kristensen.

– Vi skal have flere unge læger ind på ledelsesniveau for at sikre fremtidens udvikling, og vi skal vise dem, at det også er en karrieremulighed, for vi har virkelig brug for dem. Derfor har vi også valgt at have et program, der hjælper yngre læger frem, og jeg tror faktisk, at man med fordel kan vække lægernes interesse for ledelse endnu tidligere, for eksempel på uddannelserne, siger Jørgen Schøler Kristensen.

Ikke den lette vej
Ledelsesvejen er nemlig ikke altid den letteste vej at gå. Når yngre læger skal vælge deres hoveduddannelse, er der en anden ting, der ofte vejer tungt på vægtskålen, når man skal søge de eftertragtede steder: Forskning.

Men når man spørger Kasper, om han har fortrudt sit valg om at bruge tid og kræfter på udvikling og ledelse fremfor forskning, er han ikke i tvivl.

– Nej, for jeg har gjort en forskel. Det er ikke kun regelret forskning, der gør en forskel. Det er en tankegang, som jeg ville ønske, at der blev gjort op med, for man kan virkelig ændre og påvirke behandlingen til gavn for patienterne med ledelse og udvikling, siger han.

Kasper ville derfor ønske, at der kom mere fokus på betydningen af, at yngre læger udvikler.

– Timerne er hurtigt tjent ind, hvis et projekt kan medføre, at tingene bliver gjort mere effektivt. Jeg kunne ikke have gjort det uden de værktøjer og den sparring, som jeg fik gennem ”Yngre læger på banen” og den åbenhed, jeg oplevede fra min ledelse. Derfor er der nødt til at blive sat tid og kræfter af til det, og hvis man vil motivere flere, er man nødt til at honorere udvikling og ledelse på lige fod med forskning, siger Kasper.